Udsigt til lidt hårdt vand.

MKL-01022012
Foto: Michael Krebs Lange

Klubbens sauna ude af drift

Klubbens sauna er i øjeblikket ude af drift.
Vi skal have købt ny sauna-ovn og styrepanel, før den kan tages i brug igen.
Vi arbejder på sagen.
Mvh. Bestyrelsen

Tidspunkt for kajakgymnastik

Vær opmærksom på at tidspunktet for tirsdagens kajakgymnastik fremover er fra kl. 19.00 til 20.30.

DM Ergometerroning 2012

Ved lørdagens DM i Ergometerroning i Rødovrecenteret sikrede Michael Krebs-Lange sig 2 DM titler i 200m og 1000m for +55.

Gelænder på vinterbroen

Der er i øjeblikket sat et gelænder op på vinterbroen, på foranledning af vinterbaderne, for at give støtte på den til tider glatte bro.
I løbet af marts 2012 vil det blive evalueret om gelænderet skal blive stående vintersæsonen ud og hvilke anbefaling vi vil give for næstkommende vintersæson.
Vær opmærksom på om materiellet holdes fri af jernstængerne, så vi undgår skader. Det er altid det mest sikre at bære kajakken på skulderen som vi lærte på begynderkurset, og at besluttet sig for hvilken side af broen man vil benytte inden man går ud.
De yderste bro-pæle vil blive justeret med henblik på at få dem spulet længere ned i bunden, så det bliver nemmere at løfte kajakken fri

Hvis du har positive eller negative oplevelser med gelænderet, så skriv om dem i den tilhørende tråd på forum.

vh, Henrik Numelin, Kristian Kaltoft, Claus Bo Jensen og Pia Gulstad

Svømmehal om søndagen

Vi har hallen fra kl 19.30 og slutter i vandet 21.30 (vi skal være ude senest kl 22).

Som de andre år vil der være mulighed for at svømme, rulle, træne redningsøvelser og teknik og i det hele taget have det sjovt i vandet.

Vi hjælper hinanden til at blive bedre - så regn med at kunne få instruktion og tips, og med at give en hjælpende hånd til en anden, der har brug for det.

Vi ses om søndagen 19.30 - 21.30.

Der er juleferie fra den 28/11 til den 2/1 hvor der skal laves nogen reparationer i hallen.

Husk at komme i god tid, hvis du skal have udstyr ind fra containeren - det vil være rart at have udstyret inde kl 19.15

Sørg for at få et adgangskort og brug det - det er klubbens dokumentation for at vi bruger hallen.

Energi renovering af klubhuset

Hillerød kommune og HHM er igang med energirenovering af bl.a. vinduer i klubhuset.
Projektet forventes at foregå i oktober og november måned.
Håndværkerne har lovet at sørge for at alt er lukket forsvarligt af når de ikke er på stedet

Pia er kontaktperson til HHM.

Tak for et godt Tour de Gudenå

Dette lille indlæg skal tjene til at bringe noget vigtigt i fokus….En tak til alle, der var med til at skabe en god og underholdende aktivitet.

DM i Marathon 2011

Medaljer til KKES ved weekendens DM i Maraton. Der deltog 11 roere fra klubben, ni børn og to voksne.