Kajakklubben Esrum Sø

Sea Challenge Fyn 2010

Så er Sea Challenge Fyn 2010 slut efter en 37 km etape fra Nyborg til Svendboorg med højt solskin og medstrøm. Som forventet vandt Bjørn Amundsen sin klasse samt satte ny løbs rekord med 1 døgn 2 timer 16 minutter og 43 sekunder for de 300 km. Et virkeligt flot resultat. Marianne blev nr. 2 i sin klasse, Kristian nr. 5 og Miguel nr. 18.

I det samlede resultat blev Bjørn nr. 1, Kristian nr. 12, Miguel nr. 34 og Marianne nr. 36.

Da løbet samtidig gælder som DM i Havkajak Maraton kom KKES hjem med hele 3 DM medaljer. En guldmedalje til Bjørn, Sølv til Marianne og Bronze til Kristian.

Der kan læses mere om Sea Challenge Fyn her og man kan også se alle resultaterne.

6. etape var en enkeltstart på 20 km fra Kerteminde til Nyborg. Bjørn vandt etapen suverænt med 5 minutter ned til nr. 2 der var en inrigger.  Kristian blev nr. 13, Marianne nr. 43 og Miguel nr. 46 ud af 69 startende både. I det samlede resultat er Bjørn nr. 1 (1), Kristian nr. 12 (5), Miguel nr. 33 (18) og Marianne nr. 36 (2). Tallene i parantes er placeringerne i de individuelle klasser.

Der er flot at se at alle vores roere er avanceret i klassementet under hele løbet.

Lørdag d. 7. august afsluttes løbet med en 37 km etape fra Nyborg til Svendborg.

Her er et indslag fra TV2 Fyn fra torsdagens etape.

5. etape (kongeetapen) på 81 km fra Bogense til Kerteminde blev igen vundet af Bjørn der samtidig satte ny rekord for denne etape i tiden 7 timer, 37 minutter og 26 sekunder for de 81 km. Det var 16 minutter hurtigere end den tidfligere rekord. Marianne gennemførte også i en flot tid og bevarer sin 2. plads i klassen. Tiderne for Kristian og Miguel er endnu ikke offentliggjort men de gennemførte begge i gode tider.

Vær opmærksom på at de resultater der ligger på den officielle side er behæftet med fejl. Bl.a. er Kristians tid ca. halvanden time forkert.

4. etape gik fra Middelfart til Bogense og var på 41 km og Bjørn fik endnu en etapesejr og har nu ca. 40 minutter til nr. 2 i Havkajak herre. Marianne udbyggede også sit forspring til nr. 3 så hun nu har et forspring på 37 minutter. Kristian og Miguel ligger som nr. 7 og nr. 23 i det samlede resultat i deres  klasse.

3. etape fra Assens til Middelfart blev vundet af Bjørn der udbyggede sin samlede føring. Marianne styrkede også sin 2. plads i sin klasse. Kristian ligger nr. 7 i sin klasse og er den fjerde bedste dansker i denne. Miguel havde også en god dag og rykkede op som nr. 26.

2. etape fra Faaborg til Assens var også med KKES fremme. Bjørn vandt igen etapen og er derfor stadig i spidsen. Marianne blev nr. 2 i dame klassen og er også samlet nr. 2 i denne klasse. Kristian blev nr. 7 og Miguel nr. 28.

Sea Challenge Fyn der er et løb for kajakker og inriggere startede i lørdags med første etape fra Svendborg til Faaborg. Der er 4 roere med fra KKES. Det er Marianne Kristensen, Bjørn Amundsen, Miguel Valls Ivarson og Kristian Kaltoft-Sørensen alle i Havkajak. Efter denne første etape fører Bjørn samlet samt selvfølgelig også i Havkajak for herrer. Marianne er nr. 4 i dame klassen og Kristian og Miguel er henholdsvis nr. 10 og nr. 25 i herre klassen.

Mandagens etape gik fra Faaborg til Assens og var på 44 km.

 

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg