Seachallenge Bornholm 2011
KKES havde 4 roere med i løbet omkring Bornholm fra d. 19. til d. 21. august, og de fik alle flotte placeringer. Kasper Ø. fik en 4. plads blandt herrerne og Estrid L.S., Marianne K. og Marianne B. lagde beslag på henholdsvis 2., 3. og 4. pladsen i damerækken. Der var ialt 58 startende hvoraf de 9 var i damerækken.
Løbet startede fredag med en etape fra Rønne til Nexø på 44km og alle 4 gennemførte trods bølger på op til 3m. Både Kasper og Marianne K. fik her glæde af deres mange timer med rulleøvelser i svømmehallen.
Lørdagens etape fra nexø til Allinge blev aflyst da vejret ved nordkysten var for voldsomt, men søndagens etape på 28 km fra Allinge til Rønne blev gennemført efter planen.
Der kan læses mere om løbet her.