Kanojak Trim 2012
Endnu engang var over 120 glade roere samlet til Trim på Esrum Sø. Vejrudsigten lovede lidt regn og vind fra syd til sydvest, så vi havde lagt den nye korte 12km rute med uret og den lange 20km rute mod uret.Desværre havde vejrguderne ikke læst udsigten fra DMI så vi endte med en del sydøstenvind der gav nogle udfordringer i form af ufrivillig vandgang og klapning i søens nordlige ende.
Starten gik kl 11 for de 20 km og 5 minutter senere for de 22 roere på den korte distance. Den første båd i mål var en K2 fra KKES med Marie Richardt Lundh og Jakob Wieghorst der roede den korte distance på 1t 29m 20s.
Den første båd i mål på den lange distance var en K2 fra KKES med Bjørn Amundsen og Kim Meldgaard i tiden 1t 37m 4s.
Efter løbet var der lodtrækning med flotte sponsor præmier fra Butik Malik, Kano & Kajakbutikken, Dansprint, Spejdersport og Eventyrsport.
Resultaterne kan ses her.
Billeder fra stævnet kan ses her.
