Paddle Battle Cup på Esrum Sø
Kajakklubben Esrum Sø var søndag den 9. Juni 2013 vært for et stort kajakløb, hvor 11 kajakklubber på Sjælland, kom med 89 børn og unge aldersgrupperne u10 - u16 til Paddle Battle.Det er andet år, at klubben afholder dette kajakløb i samarbejde med Dansk Kano og Kajakforbund. De deltagende klubber kom fra Hellerup, Vallensbæk, Lyngby, Gladsaxe, Hvidovre, Frederikssund, Odsherred og Amager som dystede Esrum Sø.
13 voksne frivillige var med til at arrangere dagen, der gik over al forventning. Kun en uplanlagt strømafbrydelse netop da startlisterne skulle printes, satte nerverne lidt på højkant. Men vi fik startet til tiden. Vores ungdomsroere lå ude på vandet under løbene, klar til at redde kæntrede børn. I en hyggelig lille cafe kunne man købe kaffe, te, juice, kage og grill pølser.
Der blev afholdt løb i 200 m. stafet, 200 m. i toer kajak (K2), 2000 m. I både stafet og toer kajak mixes børnene på tværs af klubberne. Dagen bliver dermed mere leg og tilfældige vindere end end en egentlig konkurrence. Formålet med paddle battle er, at børnene skal opleve hvordan det er at ro et kajakstævne i en hyggelig stemning. Børnene ror løbene i mange aldersklasser og dermed uddeles mange medaljer. Alle deltager får et armbånd fra DKF og Paddle Battle Cup pokalen uddeles ved lodtrækning.
Det var en dag med særdeles god stemning hvor børn og voksne hyggede sig.
Marie Leer Jørgensen
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.




