Kajakklubben Esrum Sø

Bagsværd Regatta 2014

I weekenden blev der afholdt et stor kajak stævne på Bagsværd sø med 350 roere fra 34 klubber. Stævnet var samtidig udtagelses løb til det danske U16, U18 og U21 landshold. På senior siden var flere danske OL deltagere deriblandt Henriette Engel Hansen og OL Sølvvinderen Rene Holten Poulsen.

Fra Hillerød deltog 14 ungdomsroere fra Kajakklubben Esrum Sø i Nødebo. Roerne fra Esrum Sø roede sig i mange A og B finaler og det blev også til mange medaljer og landsholdsudtagelse (se her).

I U14 Piger fik Signe Leer Bergstein en tredje plads i 500 m K1. I K2 fik Signe Leer Bergstein og Flora Brix en anden plads på 200 m og en tredje på 500 m og i K4 fik Signe Leer Bergstein, Flora Brix, Karoline Bergendorf og Lærke Melgaard Steen en andenplads. For Laura Hamburg, Karoline Bergendorf og Lærke Melgaard Steen var det deres første store stævne. De kæmpede rigtig godt og var i A/B- finale i flere løb.

I drenge U14 havde vi tre drenge tilmeldt. Nicco Andersen, Frederik Duch og Mads Bundgaard-Nielsen som alle roede nogle gode løb. I K1 kom Nicco i en B-finale i 200 m. I K2 kom alle drengene i en B-finale på 200 m og 500 m og i K4 200 m var de i A-finale sammen med Bernhart Gravlund fra Hellerup og på trods af store balance problemer roede de sig til en 7 plads.

I U16 Drenge klarede Matias Bundgaard-Nielsen sig rigtig flot, i K1 roede han sig i finalen på 200 og 500 m og på 2.500 m blev han nr 4. I K2 roede Matias sammen med Jonas Hall-Andersen fra Sundby Kajakklub og de fik en tredje plads på 200 m og en anden plads på 500 m. I K4 sad Matias med i den vindende båd på 500 m.

I U18 roede Anders Lundberg sig til en tredje plads på 500 og 1.000 i K1. I K2 roede vandt han sammen med Tommas Nielsen fra Vallensbæk 500 og 1.000 m. Frederik Felding Jensen blev nr. seks i 200 m og 1.000 m og fik en anden plads i B-finalen på 500 m. Thomas Birk Frederiksen deltog også i sit første stævne og roede imponerende godt og kom i en B- Finale på 200 m.

Flot klaret.









Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg