Kajakklubben Esrum Sø

Status vedr. branden i Kajakklubben

Politiet er færdige med deres undersøgelser og det er nu ikke mere arbejde for dem på stedet.

Bestyrelsen har i dag (lørdag d. 12/1) været i Kajakklubben for at se på skaderne på klubhuset. Der er temmelig store skader inde i klubstuen. Alt er meget sodskadet, og der er antændt eller forsøgt antændt brand flere steder. Hjørnet med sofa og stole er meget brandskadet med hul i loftet og store skader i området. Varmeanlæggene der hænger højt på væggene er smeltet og faldet ned og flere ruder er sprunget på grund af varmen. Ved indgangen er el-målerskabet smeltet fuldstændigt væk, og de pagajer, der stod i gangen, er nu i børne-størrelse.

Det vil være en temmelig omfattende renovering der skal gang i, og vil helt sikkert komme til at tage noget tid (måneder). Kommunen kommer på mandag sammen med deres forsikringsselskab for at se på skaderne, og vil derefter sætte et professionelt rengøringsselskab i gang med oprydningen. Der er stadig ikke strøm i bådskurene og motionsrummet, men det håber vi, der snart kommer.

Omklædningen er åben.

Det glædelige er, at vores omklædning stort set ikke har taget skade. Der er lys, og varmt/koldt vand i bruserne. Der er dog ikke endnu varme i radiatorerne. Men man kan sagtens klæde om og tage bad. Så der er jo ingen undskyldning for ikke at komme ud og ro 😊

Har I lyst til se billeder kan man se dem her.

Når vi ved mere, vil der blive sendt informationer ud.

Vi arbejder i øjeblikket på at finde lokaler til vores 2 næste arrangementer, foredrag med Mikkel d. 6/2, og vores generalforsamling d. 24/2. Vi sender informationer ud om disse, så snart vi har noget på plads.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg