Kajakklubben Esrum Sø

Info vedr. børnehaven i vores klublokaler

Jeg synes lige, det er på sin plads med en opdatering med hensyn til børnehavens brug af vores klublokaler.

Som jeg skrev til jer i november, havde vi valgt at sige ja til at hjælpe kommunen med et akut pladsproblem med børnehaven Troldehøjen på Kirstinehøj.

Aftalen var dengang, at børnehaven ville rykke ud igen ca. 1. februar.

Det har desværre vist sig ikke at holde stik. Der har været en ualmindelig sløj sagsbehandling forvaltningerne imellem, og byggetilladelsen er ikke på plads endnu.

Man har åbenbart ikke haft viljen til at fremme sagen, så arbejdet kunne komme i gang hurtigst muligt. Det virker ret utroligt, at man vil være bekendt at tage de frivillige foreninger som gidsel i en sag, hvor vi har vist stor imødekommenhed og velvilje til at hjælpe.

Det betyder for vores vedkommende, at børnehaven sandsynligvis først rykker ud midt i april.

Det er selvfølgelig meget utilfredsstillende for os, men der er ikke så meget, vi kan gøre ved det på nuværende tidspunkt, da vi jo lidt ”sidder i saksen”.

Jeg har bedt kommunen om, at få rykket hegnet, så det bliver nemmere at få bådene ud af skur 7 og 8, og det har de indvilget i. Man kan jo nok frygte lidt for tidshorisonten i det også, men jeg følger op på det løbende.

Jeg vil gerne pointere, at børnehaven Troldehøjen og deres leder og personale ikke på nogen måde er skyld i denne forsinkelse. Det er udelukkende en sag, der involverer div. forvaltninger på rådhuset.

Jeg vil gerne beklage, at jeg var med til at indgå aftalen, men jeg havde jo nok et (nogen vil sige naivt) håb om, at kommunen ville gøre en indsats for at overholde aftalen. Men man har jo altid lov til at blive klogere.

Jeg ved godt, at det ikke er en optimal situation, men jeg håber stadig, vi får det bedste ud af det.

Med venlig hilsen

Claus/Formand

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg