Glædelig jul og godt nytår
Dejlig er den himmel blå. Lyst det er at se derpå.
Eller noget, for sådan har det jo ikke lige været den sidste måned, men..
Ligegyldigt hvordan vejret er, holder vores aktiviteter jo aldrig op i klubben. De første orienteringsløb er løbet, og de første omgange Vinterræs er roet, så det går som vanligt bare derudaf. Yogaen kører og svømmehallen bruges flittigt. Der er træning søndag formiddag, så der er ingen undskyldning for ikke at være aktiv med et eller andet.
Vi har lige haft et flot og hyggeligt Lucia-arrangement med masser af fint pyntede både på vandet, og med hyggelig spisning efterfølgende. Se den lille video og de fine billeder på vores Facebook-side.
Og på årets sidste dag kan vi da også presse et lille arrangement ind; nemlig vores nytårsroning. Mere information om det senere. Følg med på Facebook og hjemmeside.
Vi har de to første arrangementer klar i det nye år:
Vi har en tovholder til at stå for årets første brunch-arrangement, men hjælpere må meget gerne melde sig.
Det bliver søndag d. 26. januar. Nærmere info kommer lige efter nytår.
Dem der arrangerer, bestemmer menu og indhold. Konceptet er det samme som grill om sommeren. Indkøb refunderes på dagen af de tilmeldte.
I forbindelse med vores brunch har vi ikke entreret med nogen foredragsholder, men er der nogen, der gerne vil byde ind med noget, er det meget velkomment.
Næste arrangement er vores generalforsamling i løbet af første kvartal 2025. Der vil komme nærmere info på mail, hjemmesiden og Facebook. Man er selvfølgelig altid velkommen til at komme med forslag, stort og småt, hvis man har noget man gerne vil have med.
Vi vil gerne fra bestyrelsens side ønske alle vores medlemmer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Tak for et godt år i klubben med en masse gode arrangementer. Det er dejligt, at være med til at drive en klub med en masse engagerede medlemmer. Lad os fortsætte med det i 2025 og få nogle gode oplevelser sammen.
Mange kajak-hilsener
Bestyrelsen