Kajakklubben Esrum Sø

Rengøring i klubben

Til medlemmerne i Hillerød Sejlklub, Nødebo Vikingerne, Nødebo Stavgangsforening og Kajakklubben Esrum Sø

Da det tilsyneladende ikke er alle, der har opdaget, at vi har fået et rengøringsfirma til at gøre rent i vores lokaler, vil vi gerne lige igen præcisere, hvad der gælder i lokalerne i klubben hver torsdag.

Der er lavet en aftale med et eksternt rengøringsfirma, som vil gøre rent hver torsdag i omklædningen og saunaen, og hver anden torsdag i vores klublokaler.

Det betyder at lokalerne er lukkede om torsdagen mellem 10:00 og 15:00. Det vil vi gerne bede jer alle om at respektere, for at vi kan opnå det bedst mulige resultat. Det betyder også at saunaen skal være slukket senest kl. 9:00 om torsdagen, da det ellers ikke vil være muligt at få den rengjort.

Det må være muligt, for alle at overholde ovenstående, da det kun er 5 timer i løbet af hele ugen, lokalerne ikke kan benyttes. Hvis vi skal blive ved med at have nogle faciliteter, der er til at holde ud til at være i, er det nødvendigt, at få dem gjort rent, og det er ikke rimeligt, at rengøringspersonalet ikke kan komme til, fordi man lige har lyst til at benytte lokalerne i det tidsrum. 

Da der samtidigt er sat tydelige skilte op med de få lukketimer, burde det ikke være svært at overholde.

Vi håber stadig, at vi får et fint samarbejde med vores nye rengøringsfirma, så hjælp nu lige lidt til, og vær lidt fleksible, så det kan lade sig gøre.

På vegne af bestyrelsen for Fællesudvalget for Nødebo Jollehavn
Hillerød Sejlklub (HIS) 
Kajakklubben Esrum Sø (KKES) 
Nødebo Vikingerne (NV) 
Nødebo Stavgangsforening (NSF)

Claus
Formand for Fællesudvalget og Kajakklubben Esrum Sø

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg