Kajakklubben Esrum Sø

VHF/SRC online kursus

  • Marianne Kristensen
  • Marianne Kristensen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
Mere
5 år 1 måned siden #550 af Marianne Kristensen
VHF/SRC online kursus blev oprettet af Marianne Kristensen
Hej,

Webmaster har fået nedenstående mail.
Det drejer sig om online-kursus VHF/SRC certifikat. Det er ikke et emne, der er relevant for særlig mange af roerne i klubben, så vi synes ikke vi vil sætte det på hjemmesiden.

Men det kunne måske være noget for nogen af havkajakroerne?
Jeg kunne godt finde på at prøve at følge kurset - er der nogen, der vil være med, så vi kunne lave en 'studie-gruppe' hen over vinteren?

Mvh
Marianne


Start på videresendt besked:

Fra: Duelighedsklubben <Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.>
Dato: 4. okt. 2013 12.47.12 CEST
Til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Emne: Skal vi sammen slå et slag for søsikkerheden?
Svar til: "duelighed.dk Administrator" <Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.>


STØRRE SØSIKKERHED TIL SMÅBÅDSFOLKET MED PLB

Goddag gode sejlerkolleger :-)

Mange jolle- , kajak-, og brætsejlere fravælger at benytte sig af en lille personlige nødsender (PLB), og det er ærgerligt, da dette forholdsvis billige sikkerhedsudstyr er utroligt effektivt i en nødsituation, og ville kunne redde mange flere menneskeliv ude på havet.

En uformel rundspørge foretaget af Duelighedsklubben har vist, at den hyppigste begrundelse for fravalget af PLB er, at man skal bestå en VHF/SRC-certifikatprøve hos Søfartstyrelsen, for at måtte betjene nødsenderen lovligt, og at denne uddannelse koster alt for mange penge. Samtidig udtrykker flere førere af småbåde frustration over, at man skal tage en prøve, som i sværhedsgrad og arbejdsindsats kan sammenlignes med teoriprøven til bil, blot for at betjene en lille nødsenders on/off-knap.

Duelighedsklubben er en non-profit forening, hvis formål er at styrke søsikkerheden via folkelig oplysning og uddannelse.
For at få "kick-startet" anvendelsen af PLB, har vi lagt et nemt tilgængeligt VHF/SRC-kvalitetskursus på internettet. Kursus er gratis for medlemmer af Duelighedsklubben (kontingent 198,- kr. om året), og bygger på vores erfaringer fra uddannelse af over 1000 tilfredse online-elever.

Med denne kursuspris, er der ikke penge til reklamer og annoncer, så vi håber, at I være med til, at slå et slag for søsikkerheden, og viderebringe denne meddelelse i Jeres netværk. Hent og print evt. en løbeseddel til opslagstavle, foreningsblad, hjemmeside eller til omdeling blandt kammeraterne: duelighed.dk/src_selvstudium/downloads/loebeseddel.pdf

I nogle maritime foreninger har man arrangeret en VHF/SRC-studiegruppe, som i løbet af vinteren mødes 6 gange, svarende til de 6 moduler Duelighedsklubbens uddannelse omfatter. Man aftaler hvilket modul man vil arbejde med, så alle kan forberede sig hjemme ved computeren, og mødes så for at overhøre hinanden, drøfte vanskelige spørgsmål og holde hinanden til ilden. Denne vinteraktivitet kunne måske også være en ide i Jeres forening?

Man skal regne med at bruge ca. 20 timer foran computeren inden man er klar til certifikatprøven, som i øvrigt afholdes løbende i alle dele af Danmark. Læs mere om kursus med et klik på linket "VHF/SRC-kursus", som findes på Duelighedsklubbens hjemmeside: duelighed.dk/

Vi skriver kun til Jer på denne ene mailadresse, som vi fandt på Jeres hjemmeside. Hvis vi "rammer forkert" vil vi blive glade for, at vores meddelelse videresendes til rette vekommende i Jeres forening, eller at I venligst skriver tilbage til os med de korrekte kontaktoplysninger.

Glade sejlerhilsner
DUELIGHEDSKLUBBEN
Benjamin Kristensen, formand
Gerdrupvej 150, 4230 Skælskør
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 1.008 sekunder
Leveret af Kunena Forum

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg